Så skete det endelig – den ene af de tre store storkeunger i Gundsølille har taget den første korte tur på vingerne.
”Efter flere ugers tiltag og træning af vingernes bæredygtighed tog den første af storkeungerne mod til sig sent tirsdag eftermiddag og kastede sig ud over redekanten og tog et kort tur omkring reden” siger Jess Frederiksen fra Storkene.dk, der regner med at de to søskende følger efter om et par dage.
De næste stykke tid vil turene gradvis blive længere og længere og som et af de eneste steder i Danmark kan man være heldig at opleve hele fem storke på én gang på enge og marker i området af Gundsølille og Østrup, hvor storkeungerne også skal lære at finde føde selvstændigt.