Danmarks nye storkepar i Bækmarksbro ved Lemvig fik unger for et par uger siden, og de lader til at trives. De er nu ved at være så store, at de lige akkurat kan skimtes i reden. Flere har rapporteret til Storkene.dk, at de har set to små hoveder i reden, men Louise Fjeldgren, der er den lykkelige ejer af storkereden i baghaven, har dog indtil videre kun set en unge.

 » Jeg har set et hovedet på en storkeunge der stak op af reden i går og håber naturligvis på at der er flere «, siger Louise Fjeldgren til Storkene.dk.

Der er formentlig flere end en unge, men bliver det blot til en, er det faktisk en succesoplevelse for storkeparret, der er helt ungt og er forældre for første gang i deres liv. Det siger storkeeksperten Mogens Lange Petersen.

 » Succeskriteriet for storkeparret er rent faktisk nået med at blot en storkeunge kommer på vingerne og de vil derfor komme tilbage igen for at yngle i 2020. Naturligvis betinget af, at de overlever trækket frem og tilbage fra vinterkvarteret, der kan enten kan gå til Spanien eller til Afrika «, udtaler Mogens Lange Petersen, der dog håber på, at storkene kun flyver til Spanien.

» Den korte strækning frem og tilbage fra Spanien tilbagelægges på få uger og rummer ikke mange farer på vejen. Derimod er en tur til Østafrika og tilbage igen brolagt med mange farer, hvor storkene kommer igennem Libanon, hvor der foregår en omfattende ulovlig jagt på storke. Derudover passerer de mange steder vindmølleparker og højspændingsledninger, som kan tage livet af især helt unge utrænede storke. Så jeg håber på, at de vælger den vestlige rute mod de spanske lossepladser, hvor tusindvis af storke overvintrer «, siger Mogens Lange Petersen.

 

Der er dog stadig længe til storkeparret og deres afkom kan vende næbbet mod syd. Der skal indsamles flere hundrede kilo føde til de forslugne unger og skal det hele lykkes, skal vejret arte sig og ikke blive for koldt og vådt.

Vejret kan man ikke ændre på, men for at hjælpe storkeforældrene med fødeudbudet, har Per og Louise Fjeldgren, som led i et forsøg - og på opfordring fra Mogens Lange Petersen fra Storkene.dk - indledt et såkaldt storkevenligt høslet. Storke trives ikke på enge der er groet til med høj vegetation, da det forhindrer dem i at finde fødeemner. Og forsøget med høslæt har giver pote.



Hanstorken Kjeld ses her søge føde efter høslæt.
(Foto: Louise Fjeldgren)

 » Storkevenlig høslæt foregår ved, at man slår høet i striber. Nogle få striber om dagen er godt nok til, at storkene kan finde føde nok på de blotlagte enge, hvor både frøer, mus og mosegrise ikke kan gemme sig for storkens lange næb og derfor bliver et let bytte, « siger formanden for Storkene.dk Jess Frederiksen, der gerne vil støtte familien Fjeldgren i deres arbejde med at hjælpe storkeparret.

» Da vi kan se at klipningen af græsset på en storkevenlig måde virkelig hjælper storkeparret i deres fødesøgning, er det helt sikkert noget som Storkene.dk fremover vil støtte op omkring. Derfor er vi nu er i gang med at søge om fondsstøtte til indkøb af en græsklipper, som sikrer at man permanent fra 2020, kan vedligeholde de ofte tilgroede enge ved Flynder Å, hvor storkene søger føde, « slutter Jess Frederiksen. 

Udover storkevenlig høslæt vil Storkene.dk arbejde på en hel række af initiativer, der har som formål at forbedre de lokale storkes muligheder for at finde føde.

Går alt vel, skal der ringmærkes storkeunger i Bækmarksbro den 17. juli. Og det er vel at mærke for første gang siden 1963, at sådan en begivenhed indtræffer.

Tre storkeunger i Gundsølille ved Roskilde og de to unger i Smedager ved Tinglev er fornyligt blevet ringmærket. Men de var også igang med yngel næsten en måned før storkeparret i Bækmarksbro.