Lagt på Storkene.dk den 9. januar 2019
Kuk i kalenderen
Klimaforandringerne har mange konsekvenser og nogle af dem er ganske synlige for de fleste af os. Vintre uden sne og frost, grønne marker og enge samt forårsblomster, der pibler frem langt før tid. Det virker mest som om, at der er er gået helt kuk i årets kalender. Og mens klimaforandringerne på den lange bane med sikkerhed er skidt for de fleste af os, findes der dog nogle skabninger, som nyder godt af udviklingen. En af disse er storken.
Storken, der oprindeligt er en steppefugl, har historisk set været en trækfugl, som forlod os senest i september for at flyve til det varme Afrika og var tilbage hos os engang i april måned. Men i de senere årtier er der sket en glidende ændring i storkens trækmønstre.
Kortet viser storkens oprindelige trækruter.
Når det kommer til trækket, kan storken opdeles i to kategorier. Man taler om en vestlig ynglepopulation (kaldet vesttrækkere), der historisk set trak til området syd for Sahara via den iberiske halvø. Og så findes der en østlig population (kaldet østtrækkere), der trækker til det sydøstlige Afrika via Balkan og Mellemøsten.
Det er den vestlige ynglepopulation, hvor man nu for alvor ser ændringer i trækadfærden.
Flere steder i Tyskland ses flokke af storke. Ved Elbdalen i Sachsen Anhalt i det tidligere Østtyskland, meldes der om grupper af storke, som fouragerer i floddalen. Her har der aldrig været storke om vinteren før. I Bayern, oplever man også noget helt usædvanligt hos de storke, der yngler i denne sydlige tyske delstat. Individer, der tidligere trak mod syd, er nu blevet standfugle. Det er noget der overrasker eksperter.
"Allerede tilbage i 1980´erne så man en ændring i storkenes adfærd. Mange af de såkaldte ”vesttrækkere” nøjedes nu med et kort træk til Spanien. Og i løbet af 1990´erne observerede man så storke, der overvintrende i Rhônedalen i det sydlige Frankrig. Igennem de sidste par år, har nogle tyske storke åbenbart taget skridtet fuldt ud og har droppet trækket helt", siger Jess Frederiksen, der er formand for Storkene.dk
Klimaforandringer gavner storkebestanden
Selv om det er bekymrende, så vækker det også håb for storken i Vesteuropa, hvor bestanden atter er på vej frem, efter årtiers tilbagegang.
”Vi har tidligere oplevet at storke fra såkaldte opformeringsprojekter i blandt andet Sverige og Schweiz, ikke er trukket bort om vinteren. Men dette skyldes alene, at der var tale om fugle der havde gået i bur i flere år og derfor mistet trækinstinktet. I Bayern er der altså tale om storke, som tidligere har været trækfugle, men nu har valgt at blive i yngleområdet hele året rundt. Og det er rent faktisk meget sensationelt og naturligvis bekymrende” siger Jess Frederiksen.
”Det er klart, at denne tendens hos storkene, er med til at underbygge, at klimaforandringerne griber dybt ind i hele vores økosystem. Konsekvenserne kender vi endnu ikke omfanget af. Men det er samtidigt med til at give storken endnu et skub fremad. Bestanden i det meste af det tidligere Vesttyskland samt Holland er allerede inde i en rivende fremgang, og når fuglene slipper for trækket, falder dødeligheden og dermed øges bestanden. Trækket er nemlig en af de store dræbere - ikke mindst for unge storke".
Butsnudet frø er på storkens menukort - men ikke om vinteren.
(Foto: Kåre Fog)
(Foto: Kåre Fog)
Mangler ikke føde
Men hvordan klarer storkene sig igennem en grøn europæisk vinter? Er der føde nok? Det mener biologen Kåre Fog der er. For inaktive storke, der ikke har unger og bruger det meste af døgnet med afslapning, skal ikke bruge specielt meget føde. I en grøn vinter, er der nok føde til at mange fuglearter klarer sig.
"Eksempelvis er mange paddearter aktive når temperaturen er over 7 grader. Og der skal ikke krattes meget under de rådne blade og plantedele før man ser orme og insekter. Når storken er inaktiv og bare skal sørge for sig selv, kræver det kun en begrænset mængde føde" udtaler Kåre Fog, der påpeger, at padder kun udgør en lille del af den føde, som storken æder - og at padder om vinteren, ikke er et vigtigt fødeemne.
"Mosegrise og mus er særdeles vigtige næringsrige fødeemner for storken og dem er der rigeligt af i de grønne vintre. Når bare der er orme og insekter til rådighed, skal overvintrende storke i Vesteuropa nok klare sig", siger Kåre Fog.
Storken kan dog blive overrasket af pludselige indslag af vinter og kulde. I det tilfælde kan den faktisk godt klare sig på smalkost i nogle uger, men trækker kulden ud, vil den få problemer.
Storkeparret Ida og Emil på reden en vinterdag. (Foto: Alf Blume)
Storke gider ikke æde udlagt foder
I Danmark overvintrer i alt tre storke. Det drejer sig om projektstorke med skånsk ophav som dermed ikke er at betragte som vilde storke.
En af dem er en hanstork, der yngler i Skåne om sommeren. Han har siden 2011 har overvintret i Veksø, vest for København. Også det gamle storkepar Ida og Emil, bor på deres rede i Gundsølille ved Roskilde året rundt. Det er storke, der om vinteren normalt spiser udlagt foder. Men i denne vinter gider storkene ikke at spise det udlagte storkemad. Det siger gartneriejer Jens Andersen, der sammen med hustruen Susanne passer på storkeparret igennem vinteren.
"De æder faktisk overvejende det de finder i naturen og gider ikke rigtig guffe de udlagte daggamle kyllinger i sig. Og det er jo i grunden meget godt, at de klarer sig på en mere naturlig måde" siger Jens Andersen, der dog altid er klar hvis storkene skulle få brug for hjælp.
Mange arter lægger strategien om
Eksemplet med storken er dog ikke enestående. Andre fuglearter har tillagt sig samme strategi.
Grågåsen var tidligere en fugl, der overvintrede i Spanien. Men den danske ynglebestand overvintrer nu altovervejende i Danmark, suppleret med gæs der yngler nord for os. De nyder godt af at kunne fouragere på de mange grønne marker med vintersæd.
Også hos tranen, der er Europas største fugl, ser man, at flere og flere individer dropper trækket og overvintrer i Vesteuropa. I Danmark overvintrer op imod 100 individer om vinteren, hvor de primært fouragerer på stubmarker med majs i Jylland samt i det store vådområde Lille Vildmose. Tidligere trak tranerne også til Spanien.
Tranepar en vinterdag i Danmark. (Foto: Alf Blume)
En sidste af de klassiske trækfugle, der også delvist er blevet standfugl, er rovfuglen rød glente. Flere hundrede eksemplarer overvintrer i Danmark - primært i Jylland - i stedet for at flyve til det sydlige Europa og Nordafrika.
Forskere er relativt enige om, at den globale opvarmning ikke blot forsætter, men rent faktisk eskalerer de kommende år. Sker det, vil det have vidtrækkende konsekvenser for stort set alle dyrearter. For nogle arters vedkommende, vil det betyde fremgang, mens det for andre vil betyde tilbagegang og ultimativt vil mange arter uddø.
Men for dem der holder af storke, ser det ud til, at klimaforandringerne – på kortere sigt - vil bringe storken tilbage til Danmark som en mere almindelig ynglefugl end den er det idag.
Men dem, der går og venter på storken, skal nok slå koldt vand i blodet i nogle uger. For går alt som forventeligt, lander den første trækkende stork i Danmark i slutningen af februar. Og det er vel at mærke 6-7 uger tidligere end i de gode gamle dage, hvor storken ankom i april måned.