Lagt på Storkene.dk den 22. marts 2021
GPS overvågning skal kortlægge danske storkes træk
GPS overvågning skal kortlægge danske storkes træk
Hvor er storken om vinteren? Dette spørgsmål får vi ofte her hos Storkene.dk. Svaret har vi hidtil ikke vidst meget om. Det skal et pilotprojekt, der sættes i gang fra den kommende sommer, være med til give svar på. Et antal storke skal nemlig udstyres med en GPS sender.
Michael Kaatz (Foto: Storchenhof Loburg)
Baggrunden for projektet er, at selv om samtlige unger af danske hvide storke bliver ringmærkede ved traditionel ringmærkning, er det kun ganske få ringe der bliver aflæst og genfundet. Derfor ved vi meget lidt om hvor den nuværende danske bestand af storke befinder sig - og ikke mindst, hvordan og hvor de omkommer.
For at få mere viden om dette ubelyste emne, iværksætter Storkene.dk et overvågningsprojekt, i tæt samarbejde med Statens Naturhistoriske Museum. Via GPS tracking vil man via projektet forsøge at kortlægge storkenes færden, når de forlader reden og indleder trækket mod syd.
Michael Kaatz hentes til Danmark for at påmontere de små GPS-sendere sikkert på de unge storke og skal sørge for at senderne forbindes med det trackingprogrammet, der skal monitorere deres færden.
"Michael Kaatz er en enorm kapacitet og et ikon i storkeverdenen. Der findes næppe nogen i Europa, der ved mere om storkens træk og satellitovervågningsprogrammer end netop ham. Derfor er vi enormt glade for, at han har takket ja til at hjælpe os i gang med projektet", siger formand for Storkene.dk Jess Frederiksen.
Prisbelønnet dokumentar om storkens træk
Michael Kaatz blev kendt og elsket over hele Tyskland, da han sammen med sin far Christoph Kaatz og et team fra tv-stationen ZDF rent fysisk fulgte hunstorken "Prinzeßchen" på trækket hele vejen fra Loburg i Sachsen Anhalt til Sydafrika.
Deres rejse sammen med hunstorken på hendes flyvning mod syd, blev til en rørende prisbelønnet naturdokumentar - se link nedenfor.
Det bliver storkeeksperten og rutinerede ringmærker Hans Skov fra Storkene.dk, der skal lede projektet og samle alle trådende. Hans Skov ser meget frem til at få mere kendskab til storkenes færd fra de indleder trækket mod syd til vi muligvis ser dem igen i Danmark.
Deres rejse sammen med hunstorken på hendes flyvning mod syd, blev til en rørende prisbelønnet naturdokumentar - se link nedenfor.
Det bliver storkeeksperten og rutinerede ringmærker Hans Skov fra Storkene.dk, der skal lede projektet og samle alle trådende. Hans Skov ser meget frem til at få mere kendskab til storkenes færd fra de indleder trækket mod syd til vi muligvis ser dem igen i Danmark.
Forskellig adfærd hos storkene
I modsætning til de jyske ungstorke, kender man lidt mere til hvad der sker med de sjællandske storke når de flyver mod syd. Ringmærkningen har vist, at flere af de unger, der er opvokset i storkereden i Gundsølille ved Roskilde, er genmeldt i Spanien, hvor de overvintrer på spanske lossepladser sammen med tusinder af artsfæller fra Vesteuropa, eller som ynglefugle på tyske lokaliteter. Nogle er dog også genmeldt i Danmark.
Kortet viser storkenes trækruter - opdelt i
vest-og østtrækkere (Illustration: Storkene.dk)
”En af årsagerne til, at vi nu kaster os ud i dette forholdsvis bekostelige projekt er, at vi ved meget lidt om de unge storke fra de letter fra deres reder og flyver mod syd. Særligt storkene fra de jyske storkereder spiller os et puds, idet ikke en eneste af de ringmærkede ungstorke siden 2012 er blevet genmeldt. Hvor de opholder sig - eller rettere sagt, hvor de omkommer under trækket - er meget vigtigt for os at vide. Ved vi hvad der dræber dem og hvor det sker, kan vi muligvis gøre noget ved det" udtaler Hans Skov som har ringmærket storke i mere en 40 år for Statens Naturhistoriske Museum.
"Vi har en ide om, at de sjællandske storke er såkaldte vesttrækkere, hvorimod jyske storke er østtrækkere. De storke, som man betegner som vesttrækkere overvintrer primært på den iberiske halvø eller i det nordvestlige Afrika. Efter klimaforandringerne for alvor er slået igennem, ser man nu også storke overvintre i Frankrig og endda i det sydvestlige Tyskland. De storke, der betegnes som østtrækkere, flyver hele vejen til Østafrika og sågar helt til Sydafrika"
"Netop fordi vi ved, at mange unge urutinerede storke omkommer på deres første træk - nogle undersøgelser viser, at det er langt over halvdelen a derf storkeungerne dør - er det vigtigt, at vi får mulighed for at få flere individer til at indgå i projektet de kommende år, så vi dermed får et større materiale at arbejde med", slutter Hans Skov.
Stor dødelighed hos unge storke på træk til Afrika
Hans Skov ser frem til at få dokumentation for, at antagelserne er korrekte.
"Vi ved, at den lange vej til Sydafrika er endog meget risikabel og at der lurer mange farer for storkene på denne tur. Dødeligheden for østtrækkere er derfor ret høj. Hvor de eventuelt omkommer, er meget vigtig viden for os, hvis vi skal gøre noget ved det. Turen til og fra Spanien er langt mindre farlig og er vel nærmest at betragte som en walkover, der klares på maksimalt et par uger. Dette er formentlig hovedårsagen til, at langt flere såkaldte vesttrækkere overlever".
Hans Skov, storkeekspert, Storkene.dk
(Privatfoto).
Statens Naturhistoriske Museum glæder sig
Også vicemuseumschef Anders Tøttrup fra ringmærkningscentralen, der opererer under Statens Naturhistoriske Museum, ser frem til projektet.
"Vi har en stor viden om de danske storkes færd fra ældre tider. Den første hvide stork, der er ringmærket i verden, blev mærket i Danmark af Hans Christian Cornelius Mortensen i 1901. Mortensen var overlærer på Viborg Katedralskole som få år forinden, i 1899, opfandt den videnskabelige ringmærkning af fugle. På den tid var hvid stork en almindelig ynglefugl overalt i landet med en bestand på omkring 4.000 par. Mortensen nåede at ringmærke i alt 1.633 hvide storke og gjorde den epokegørende opdagelse, at hvid stork trækker til Sydafrika for at overvintre", udtaler Anders Tøttrup.
Anders Tøttrup,
Statens Naturhistoriske Museum.
"Siden da er storkebestanden i store del af Europa raslet ned og for godt 20 år siden troede man at den ville forsvinde helt som ynglefugl i Danmark. Nu er en ny bestand ved at etablere sig både i Jylland og på Sjælland og det er derfor yderst interessant at følge deres færden og se om trækmønstrene er anderledes . Derudover kommer vi til at kende til strabadserne under trækket og i vinterkvarteret” udtaler Anders Tøttrup, der har ansvar for forskningsdelen af projektet.
Projektet er planlagt til at løbe frem til og med 2024 og hvert år vil et antal ungstorke blive udstyret med GPS sender.
Det er ungstorke fra disse storkereder, der er planlagt til at indgå i projektet:
- Smedager
- Bækmarksbro
- Gundsølille/Ganløse
Hvor mange storkeunger, der får påsat en GPS-sender og fra hvilke storkereder, afhænger af hvor mange der kommer på vingerne fra de enkelte reder.
Kortet viser storkenes trækruter - opdelt i
vest-og østtrækkere (Illustration: Storkene.dk)
”En af årsagerne til, at vi nu kaster os ud i dette forholdsvis bekostelige projekt er, at vi ved meget lidt om de unge storke fra de letter fra deres reder og flyver mod syd. Særligt storkene fra de jyske storkereder spiller os et puds, idet ikke en eneste af de ringmærkede ungstorke siden 2012 er blevet genmeldt. Hvor de opholder sig - eller rettere sagt, hvor de omkommer under trækket - er meget vigtigt for os at vide. Ved vi hvad der dræber dem og hvor det sker, kan vi muligvis gøre noget ved det" udtaler Hans Skov som har ringmærket storke i mere en 40 år for Statens Naturhistoriske Museum.
"Vi har en ide om, at de sjællandske storke er såkaldte vesttrækkere, hvorimod jyske storke er østtrækkere. De storke, som man betegner som vesttrækkere overvintrer primært på den iberiske halvø eller i det nordvestlige Afrika. Efter klimaforandringerne for alvor er slået igennem, ser man nu også storke overvintre i Frankrig og endda i det sydvestlige Tyskland. De storke, der betegnes som østtrækkere, flyver hele vejen til Østafrika og sågar helt til Sydafrika"
"Netop fordi vi ved, at mange unge urutinerede storke omkommer på deres første træk - nogle undersøgelser viser, at det er langt over halvdelen a derf storkeungerne dør - er det vigtigt, at vi får mulighed for at få flere individer til at indgå i projektet de kommende år, så vi dermed får et større materiale at arbejde med", slutter Hans Skov.
Stor dødelighed hos unge storke på træk til Afrika
Hans Skov ser frem til at få dokumentation for, at antagelserne er korrekte.
"Vi ved, at den lange vej til Sydafrika er endog meget risikabel og at der lurer mange farer for storkene på denne tur. Dødeligheden for østtrækkere er derfor ret høj. Hvor de eventuelt omkommer, er meget vigtig viden for os, hvis vi skal gøre noget ved det. Turen til og fra Spanien er langt mindre farlig og er vel nærmest at betragte som en walkover, der klares på maksimalt et par uger. Dette er formentlig hovedårsagen til, at langt flere såkaldte vesttrækkere overlever".
Hans Skov, storkeekspert, Storkene.dk
(Privatfoto).
Statens Naturhistoriske Museum glæder sig
Også vicemuseumschef Anders Tøttrup fra ringmærkningscentralen, der opererer under Statens Naturhistoriske Museum, ser frem til projektet.
"Vi har en stor viden om de danske storkes færd fra ældre tider. Den første hvide stork, der er ringmærket i verden, blev mærket i Danmark af Hans Christian Cornelius Mortensen i 1901. Mortensen var overlærer på Viborg Katedralskole som få år forinden, i 1899, opfandt den videnskabelige ringmærkning af fugle. På den tid var hvid stork en almindelig ynglefugl overalt i landet med en bestand på omkring 4.000 par. Mortensen nåede at ringmærke i alt 1.633 hvide storke og gjorde den epokegørende opdagelse, at hvid stork trækker til Sydafrika for at overvintre", udtaler Anders Tøttrup.
Anders Tøttrup,
Statens Naturhistoriske Museum.
"Siden da er storkebestanden i store del af Europa raslet ned og for godt 20 år siden troede man at den ville forsvinde helt som ynglefugl i Danmark. Nu er en ny bestand ved at etablere sig både i Jylland og på Sjælland og det er derfor yderst interessant at følge deres færden og se om trækmønstrene er anderledes . Derudover kommer vi til at kende til strabadserne under trækket og i vinterkvarteret” udtaler Anders Tøttrup, der har ansvar for forskningsdelen af projektet.
Projektet er planlagt til at løbe frem til og med 2024 og hvert år vil et antal ungstorke blive udstyret med GPS sender.
Det er ungstorke fra disse storkereder, der er planlagt til at indgå i projektet:
- Smedager
- Bækmarksbro
- Gundsølille/Ganløse
Hvor mange storkeunger, der får påsat en GPS-sender og fra hvilke storkereder, afhænger af hvor mange der kommer på vingerne fra de enkelte reder.
Som inspiration
Se den spændende ZDF dokumentar (på tysk og uden undertekster) med Michael og Christoph Kaatz her:
Yderligere information om denne nyhed:
Storkene.dk
Hans Skov – tlf. 21 60 72 95
Jess Frederiksen - tlf. 24 66 66 58
Statens Naturhistoriske Museum
Anders Tøttrup - tlf. 51 82 69 88