Lagt på Storkene.dk 26. oktober 2022
Lavbundsjorde kan blive mekkaer for engfuglene
Der tales i disse tider meget om udtagning af store arealer af lavbundsjorde, der i dag er opdyrkede og bidrager til klimakrisen.
Men hvad er lavbundsjorde egentligt? Biolog hos Storkene.dk, Kåre Fog, beskriver det således.
"Lavbundsjord er et område, som oprindeligt bestod af vådområder, moser, våde ådale og ferske enge eller inderfjorde, som i dag drænes, for at kunne gennemføre den intensive drift af jordene. Fordi lavbundsjorde oprindeligt blev skabt i et vådt og iltfattigt miljø, har de et meget højt indhold af kulstof i form af gamle planterester som eksempelvis tørv."
"Når de kulstofrige lavbundsjorde udtørres og iltes ifm. dræning og pløjning, iltes kulstoffet til CO2, der er en luftart, som siver op af jorden. Og denne fordampning af CO2 bevirker, at opdyrkningen af den slags jordbund er til skade for klimaet. Udtagning af kulstofrige lavbundsjorde og omlægning til natur har en dobbelt klimaeffekt. Med tiltaget kan man både bremse udledningen af CO2 og sørge for, at der med tiden igen bindes kulstof i jorden.”
”Når man stopper med at dræne og dyrke jordene og i stedet gør dem til naturlige vådområder igen, så stopper afgasningen af CO2 med det samme. Og med tiden vil naturen igen begynde at binde CO2 i den iltfattige jord og på den måde være med til at mindske ophobningen af CO2 i atmosfæren."
Men hvad er lavbundsjorde egentligt? Biolog hos Storkene.dk, Kåre Fog, beskriver det således.
"Lavbundsjord er et område, som oprindeligt bestod af vådområder, moser, våde ådale og ferske enge eller inderfjorde, som i dag drænes, for at kunne gennemføre den intensive drift af jordene. Fordi lavbundsjorde oprindeligt blev skabt i et vådt og iltfattigt miljø, har de et meget højt indhold af kulstof i form af gamle planterester som eksempelvis tørv."
"Når de kulstofrige lavbundsjorde udtørres og iltes ifm. dræning og pløjning, iltes kulstoffet til CO2, der er en luftart, som siver op af jorden. Og denne fordampning af CO2 bevirker, at opdyrkningen af den slags jordbund er til skade for klimaet. Udtagning af kulstofrige lavbundsjorde og omlægning til natur har en dobbelt klimaeffekt. Med tiltaget kan man både bremse udledningen af CO2 og sørge for, at der med tiden igen bindes kulstof i jorden.”
”Når man stopper med at dræne og dyrke jordene og i stedet gør dem til naturlige vådområder igen, så stopper afgasningen af CO2 med det samme. Og med tiden vil naturen igen begynde at binde CO2 i den iltfattige jord og på den måde være med til at mindske ophobningen af CO2 i atmosfæren."
Stork i klassisk storkelandskab på Djursland (Foto: Peter Staunsbjerg)
Men ikke kun klimaet vil have stor gavn af udtagningen af lavbundsjordene. Ifølge Kåre Fog, må man forvente, at udtagning af lavbundsjorde, markant vil gavne storken og de andre engfugle. Dette kommer dog helt an på, om lavbundsjorderne vil blive drevet som enge.
”Da man i midten af 1800 tallet begyndte den omfattende dræning af netop lavbundsjordene, gik vore eng- og vadefugle tilbage i antal, og den hvide stork var ingen undtagelse. Fra omkring år 1900 har fjorten arter af engfugle oplevet tilbagegang. Viben er faldet fra op mod 1 million ynglende dengang, til i dag blot 25.500 par. Der er ingen tvivl om, at elimineringen af de mange tusinder hektar vådområder fratog fuglene et vigtigt habitat og var medvirkende årsag til, at storken uddøde som dansk ynglefugl i 2008,” udtaler Kåre Fog.
”Da man i midten af 1800 tallet begyndte den omfattende dræning af netop lavbundsjordene, gik vore eng- og vadefugle tilbage i antal, og den hvide stork var ingen undtagelse. Fra omkring år 1900 har fjorten arter af engfugle oplevet tilbagegang. Viben er faldet fra op mod 1 million ynglende dengang, til i dag blot 25.500 par. Der er ingen tvivl om, at elimineringen af de mange tusinder hektar vådområder fratog fuglene et vigtigt habitat og var medvirkende årsag til, at storken uddøde som dansk ynglefugl i 2008,” udtaler Kåre Fog.
Storken vil igen Danmark - fremgang på 350 % på få år
Storken er nu hastigt på vej tilbage igen og vil etablere sig med en moderat fast dansk ynglebestand, der dog, ifølge Kåre Fog, ikke når de 10.000 par vi engang havde. Han fremhæver, at det er udefra kommende faktorer, der har udløst storkens comeback.
”Det er meget vigtigt at fremhæve, at fremgangen ikke er drevet af habitatforbedringer i Danmark, men af klimaforandringerne, der har en positiv effekt på netop storkens muligheder for at overleve og forkorte vintertrækket. Det er dermed bestandstrykket fra syd, der er driveren i storkens danske comeback. Storkebestanden i Danmark er steget med 350 % siden 2018, hvilket naturligvis er glædeligt, men det skyldes, at bestanden i Nordvesttyskland og Holland årligt tiltager med 10-15 %, og at storken derfor får et behov for nye leveområder.”
”Det er meget vigtigt at fremhæve, at fremgangen ikke er drevet af habitatforbedringer i Danmark, men af klimaforandringerne, der har en positiv effekt på netop storkens muligheder for at overleve og forkorte vintertrækket. Det er dermed bestandstrykket fra syd, der er driveren i storkens danske comeback. Storkebestanden i Danmark er steget med 350 % siden 2018, hvilket naturligvis er glædeligt, men det skyldes, at bestanden i Nordvesttyskland og Holland årligt tiltager med 10-15 %, og at storken derfor får et behov for nye leveområder.”
Hvorfor det er så vigtigt at yde en ekstra indsats for at byde storken tilbage som regulær dansk ynglefugl, ses i den aktuelle bestand fra vores nabolande sydvest for Danmark. Det er nemlig her, den nye danske bestand rekrutteres fra.
De stigningstakter, vi ser i storkebestanden i landene omkring os, er meget opsigtsvækkende og har været det i en lang årrække. I Slesvig Holsten ser man en stigning på 78 % i bestanden på blot 4 år. Her er bestanden gået frem fra 350 par i 2018 til 510 par i 2022. I Nedersaksen har man i samme periode oplevet en stigning på 42 % fra 1200 par til 1700 par. I Nordrhein-Westfalen er bestanden stukket helt af. I 2005 talte delstaten 23 par, i 2018, var der 329 par og i 2021 hele 609 par. Det er et plus på 85 % siden 2018, og siden 2005 er bestanden steget hele 2550 %.
Der er ingen tegn på en snarlig opbremsning i storkens fremmarch, og dermed ser det ud til, at bestanden i Danmark blot vil stige fremover, og de 9 par vi havde i Danmark i 2022, vil bestemt blive til langt flere par indenfor en kortere årrække.
De stigningstakter, vi ser i storkebestanden i landene omkring os, er meget opsigtsvækkende og har været det i en lang årrække. I Slesvig Holsten ser man en stigning på 78 % i bestanden på blot 4 år. Her er bestanden gået frem fra 350 par i 2018 til 510 par i 2022. I Nedersaksen har man i samme periode oplevet en stigning på 42 % fra 1200 par til 1700 par. I Nordrhein-Westfalen er bestanden stukket helt af. I 2005 talte delstaten 23 par, i 2018, var der 329 par og i 2021 hele 609 par. Det er et plus på 85 % siden 2018, og siden 2005 er bestanden steget hele 2550 %.
Der er ingen tegn på en snarlig opbremsning i storkens fremmarch, og dermed ser det ud til, at bestanden i Danmark blot vil stige fremover, og de 9 par vi havde i Danmark i 2022, vil bestemt blive til langt flere par indenfor en kortere årrække.
Den seneste opgørelse over verdensbestanden af hvid stork viser
stor fremgang. (Kilde: Nabu)
stor fremgang. (Kilde: Nabu)
Vigtig pleje af lavbundsjordene vil sikre biodiversiteten
Fællesnævneren for de tabte arter ligger ikke kun i, at lavbundsjordene er tørlagte, men af at manglende græsning fører til en kvælende tilgroning af områderne. Derfor er den måde områderne udtages og drives på meget vigtig for genskabelsen af biodiversiteten. For storken og mange andre engfugle er afgræsning altafgørende.
Kåre Fog ser dog udfordringer i forhold til anvendelsen af en eventuel CO2 afgift.
"Mange steder er det allerede nu et problem at få afgræsset lavbundsarealerne, fordi kvæghold giver landmanden meget arbejde i forhold til en beskeden aflønning af arbejdet. I disse dage taler politikerne meget om at lægge en CO2-afgift på køer. Hvis dette også skal omfatte kvæg, som går frit og anvendes i naturpleje, så vil det de fleste steder sætte en stopper for eksistensen af enge. En af de første fugle, der giver op, hvis græsset på engene bliver for højt, er storken. Så en CO2-afgift på køer risikerer at blive en katastrofe for al eng-natur i Danmark, herunder også storken".
Storkepar med unger 2021 i Broderup. (Foto: Eivor Rosenquist)
Projektleder Jesper Leegaard hos Storkene.dk er ansvarlig for et par aktuelle projekter, der omhandler netop pleje af tilgroede enge. Ifølge ham er det vitalt, at der sættes ind med pleje af engene.
”Vil vi storken det godt i Danmark, skal vi optimere dens livsbetingelser, og her er de udtagne lavbundsjorde en vigtig brik. I store dele af de udtagne områder bør der etableres en ekstensiv afgræsning eller mulighed for høslet for at minimere tilgroningen. Det vil ikke blot gavne storken, men også alle de andre arter af engfugle, herunder vibe, sanglærke, dobbeltbekkasin og engpiber. For at give den optimale effekt for biodiversiteten kan dele af lavbundsjordene godt få lov til at gro til, da det vil gavne andre arter såsom kærsanger, græshoppesanger, nattergal og blåhals," udtaler Jesper Leegaard.
For at støtte storken i de områder arten nu er ved at genetablere sig i, støtter Storkene.dk blandt andet med opførelsen af indhegninger i forbindelse med udsætning af kvæg til afgræsning. Sammen med støtte til etablering af paddevandhuller er dette tiltag meget vigtigt.
”Som det er lige nu, støtter vi de mange nye storkepar med udlægning af ekstra foder, men det er ikke vejen frem. Storkeparrene skal selv kunne finde føde, og det gør de bedst på sjappede enge med en lav bevoksning. I både St. Jyndevad og Broderup i Sønderjylland støtter Storkene.dk økonomisk op om etableringen af to indhegninger, hvor der skal udsættes kødkvæg med kalve, samt får, der skal holde vegetationen nede," siger Jesper Leegaard, der gerne ser langt flere af den slags projekter i Danmark.
"Det er netop sådanne projekter, vi gerne ser udbredt og implementeret i de planer, der nu skal udarbejdes i forbindelse med udtagningen af lavbundsjordene. På den måde vil ikke blot storkene, men også en lang række andre dyre- og plantearter få et gevaldig løft,” slutter Jesper Leegaard.
Kåre Fog ser dog udfordringer i forhold til anvendelsen af en eventuel CO2 afgift.
"Mange steder er det allerede nu et problem at få afgræsset lavbundsarealerne, fordi kvæghold giver landmanden meget arbejde i forhold til en beskeden aflønning af arbejdet. I disse dage taler politikerne meget om at lægge en CO2-afgift på køer. Hvis dette også skal omfatte kvæg, som går frit og anvendes i naturpleje, så vil det de fleste steder sætte en stopper for eksistensen af enge. En af de første fugle, der giver op, hvis græsset på engene bliver for højt, er storken. Så en CO2-afgift på køer risikerer at blive en katastrofe for al eng-natur i Danmark, herunder også storken".
Storkepar med unger 2021 i Broderup. (Foto: Eivor Rosenquist)
Projektleder Jesper Leegaard hos Storkene.dk er ansvarlig for et par aktuelle projekter, der omhandler netop pleje af tilgroede enge. Ifølge ham er det vitalt, at der sættes ind med pleje af engene.
”Vil vi storken det godt i Danmark, skal vi optimere dens livsbetingelser, og her er de udtagne lavbundsjorde en vigtig brik. I store dele af de udtagne områder bør der etableres en ekstensiv afgræsning eller mulighed for høslet for at minimere tilgroningen. Det vil ikke blot gavne storken, men også alle de andre arter af engfugle, herunder vibe, sanglærke, dobbeltbekkasin og engpiber. For at give den optimale effekt for biodiversiteten kan dele af lavbundsjordene godt få lov til at gro til, da det vil gavne andre arter såsom kærsanger, græshoppesanger, nattergal og blåhals," udtaler Jesper Leegaard.
For at støtte storken i de områder arten nu er ved at genetablere sig i, støtter Storkene.dk blandt andet med opførelsen af indhegninger i forbindelse med udsætning af kvæg til afgræsning. Sammen med støtte til etablering af paddevandhuller er dette tiltag meget vigtigt.
”Som det er lige nu, støtter vi de mange nye storkepar med udlægning af ekstra foder, men det er ikke vejen frem. Storkeparrene skal selv kunne finde føde, og det gør de bedst på sjappede enge med en lav bevoksning. I både St. Jyndevad og Broderup i Sønderjylland støtter Storkene.dk økonomisk op om etableringen af to indhegninger, hvor der skal udsættes kødkvæg med kalve, samt får, der skal holde vegetationen nede," siger Jesper Leegaard, der gerne ser langt flere af den slags projekter i Danmark.
"Det er netop sådanne projekter, vi gerne ser udbredt og implementeret i de planer, der nu skal udarbejdes i forbindelse med udtagningen af lavbundsjordene. På den måde vil ikke blot storkene, men også en lang række andre dyre- og plantearter få et gevaldig løft,” slutter Jesper Leegaard.
