.png)
Den 18. april 2024
Paddevandhulsprojekter har genskabt livet - og øget fødeudbudet for storkene
At vand giver liv, er ingen nyhed. Derimod overrasker det, at der med forholdsvis få og enkle midler, på kort tid,er skabt liv og øget biodiversitet i og omkring de mange små vådområder Storkene.dk har skabt.
Som et konkret forsøg på at forbedre storkens fødemuligheder omkring Smedager i Sønderjylland samt i Flynder Ådal ved Lemvig, blev der i årene 2019-21 anlagt og restaureret i alt 47 mindre vådområder indenfor en omkreds på 5,5 km fra storkereden. Projekterne er gennemført som et samarbejde mellem Storkene.dk, og en række private lodsejere, konsulentfirmaet Ravnhøj Consult. Projektet er finansieret dels af Markus Jebsens Naturpulje og private donationsmidler.
Målet med at skabe disse mindre vådområder, har været at øge udbuddet af naturlig storkemad i form af frøer, mosegrise, insekter etc., ligesom andre dyrearter- og planter har haft gavn af lokaliteterne. Udgangspunktet var en ret tynd bestand af butsnudet frø, som er attraktiv for storken.
Æg af butsnudet frø (Foto: Jesper Leegaard)
For at måle den relative fremgang i antallet af frøer, registreres antallet af ægklumper over nogle år. Allerede i april 2021 foretog Storkene.dk den første registrering af frøæg i Smedager i Sønderjylland. Den registrering gav et totalt antal på kun 43 ægklumper på de i alt 27 undersøgte lokaliteter. Ved den efterfølgende registrering her i april 2024, altså 3 år efter, var det tydeligt, at der var sket en fremgang.
”Vi fandt 122 ægklumper, hvilket svarer til lige knapt nok en 3-dobling. Det, synes vi, er en tilfredsstillende udvikling, da vi netop i 2021 sagde, at en 2-3 dobling skulle være målet indenfor et par år, mens vi håber på en 7-10 dobling på 10 år,” siger Jesper Tofft fra Ravnhøj Consult, der er tilknyttet Storkene.dk som særlig rådgiver for anlæg af vådområder. Han tilføjer, at den høje vandstand, vanskeliggjorde tællingen.
”Desværre var 4 lokaliteter, som vi vurderer som gode, var ikke tilgængelige for en registrering i år pga. en meget høj vandstand. Dvs. at det reelle antal af frøæg med sikkerhed må være noget højere, ligesom vi også kunne konstatere, at bestanden af skrubtudser i området omkring Smedager, vurderes at være ganske god.”
I Flynder Ådal ved Lemvig, hvor der er anlagt 20 paddevandhuller, blev der den 14. april lavet en tælling i de vandhuller, der var tilgængelige. Også her var tællingen hæmmet af en høj vandstand. I Flynder Ådal havde mange frøæg allerede udviklet sig til haletudser, men at dømme ud fra antallet af disse, var det også her tydeligt, at vandhullerne havde fået liv.
Dermed er hovedformålet med skabelsen af vandhullerne opfyldt. Der er skabt et større udbud af føde for storkene i både Smedager i Sønderjylland og i Flynder Ådal i Vestjylland.
(1).jpg)
Storkene ventede spændt, da vandhullerne i Flynder Ådal blev udgravet i 2021.
(Foto: Louise Harkjær Møller, TV MIDTVEST)
Dyrelivet genskabes - både i og omkring vandhuller
Resultaterne glæder storkeeksperten hos Storkene.dk, Jesper Leegaard.
”Det er lidt af en forløsning, at vi nu har fået den konkrete viden om udviklingen i paddevandhullerne. Hidtil har vi kun kunnet gætte på, at det formentlig så godt ud, men nu er der vished for, at vores formodninger holdt vand, og at der er fremgang i paddebestanden i både de nyanlagte vandhuller og i dem, vi har restaureret. Det, der også glæder mig, er, at vi også kan se, at en lang række eng- og andefugle har haft glæde af projektet. I Sønderjylland observerede vi både viber, lille præstekrave og bekkasiner omkring vandhullerne, ligesom vi også kunne både se og høre krikænder og lille lappedykker – og så skal jeg lige huske at nævne, at jeg også oplevede storken spankulere ved et af vandhullerne cirka 800 meter nordvest for storkereden”, udtaler Jesper Leegaard, der også kan fortælle, at det ikke kun er storken, der er glad for frøer.
"Ved et af de nye vandhuller lettede en blå kærhøg, og i kikkerten kunne jeg se, at den fløj med enten en frø eller en tudse i kløerne. Der dinglede i hvert fald et ben fra en padde ned fra rovfuglens kløer, så vandhullerne er også en gevinst for andre frøspisende arter".
Storken søger føde i et klassisk paddevandhul (Foto: Peter Staunsbjerg)
Ikke kun vandhuller – der skal skabes en mosaik af fødemuligheder i storkens landskab
Også omkring andre områder beboet af storke i Sønderjylland, som ved Sønderåen, Jejsing og Ubjerg, etableres der i disse år lignende vådområder for at forbedre storkens fødegrundlag.
Ikke kun anlæggelsen af paddevandhuller har været et fokuspunkt hos Storkene.dk. Et helt generelt problem for engfugle, herunder for storke, er, at mange frie udyrkede arealer i blandt andet ådale, gror til i højt græs og pil. Det kan være et plus for nogle dyre- og plantearter, men det hæmmer livet for mange af engfuglene.
”En stork kan ikke søge føde i højt græs, og derfor ser man ofte, at storke fouragerer på enge, der er afgræssede, eller hvor der er lavet høslet. Er bevoksningen meget over 10 centimeter, har storkene ikke mange muligheder for at finde deres føde, der kan bestå af mus, mosegrise, orme, stankelbenslarver og frøer.”
En måde at bekæmpe tilgroningen er ved at indhegne et område, der muliggør udsætningen af kreaturer eller får, der så kan udføre den nødvendige pleje og holde vegetationen nede. Desværre har det udviklet sig sådan, at det er meget besværligt for folk at sætte dyr på græs, da lovgivningen og de tilknyttede udgifter, gør det mindre attraktiv at lukke sine dyr på græs.
Kvæg, der holder vegetationen nede, er vigtig for mange eng-
fugle (Foto: Louise Harkjær Møller, TV MIDTVEST)
”Lodsejere i områder med storke, der har haft et ønske om at få afgræsset deres engarealer, har Storkene.dk hjulpet økonomisk med at få gennemført den nødvendige indhegning af de berørte områder. Det er sådanne tiltag, der skal ses i forlængelse af vandhulsprojekterne, og være med til at skabe en mosaik af forskellige muligheder for at storken kan finde sin føde,” siger Jesper Leegaard, der slutter af med et løfte.
"Arbejdet med at gøre de danske storke selvforsynende, er den eneste vej fremad, og vores ultimative mål er, at de danske ynglestorke skal være 100 % selvhjulpne i forhold til at finde naturlig føde til sig selv, og deres unger. Der findes ingen anden farbar vej. Støttefodringen, vi i mange tilfælde hjælper med i ynglestorkenes etableringsfase, skal udelukkende ses som en midlertidig løsning."
Omkostninger til vandhuls- og indhegningsprojekterne har indtil videre i alt kostet godt 800.000 kroner.