|
| Opsætning af storkereder |
Storken har brug for bolighjælp. Derfor ønsker vi at iværksætte et storstillet landsdækkende redeopsætningsprojekt.
Baggrunden er, at vi i de sidste par år, har oplevet at flere og flere storke lægger vejen forbi Danmark, derfor er der nu en særlig anledning til at iværksætte en større redeopsætningskampagne.
Netop i 2006 har vi oplevet et stort rykind af storke. I normale år rapporterer Dansk Ornitologisk Forening (DOF) om max. ca. 300 observationer. I 2006 har vi konstateret ikke færre end 344 observationer. Og ikke mindst på Sjælland, hvor storken igen ynglede i 2004 for første gang siden 1967, har der været mange observationer.
Hans Skov, den førende ekspert i storken, og forfatter til det omfattende værk om den hvide Stork ”Storken, en natur og kulturhistorie”, udtaler, at især Nordsjælland og et område vest for København, syntes at tiltrække storkene. Hans Skov mener, at dette skyldes at disse områder er præget af mindre hobbylandbrug og ekstensivt afgræssede enge. Hans Skov udtalte i juni måned;
"En del af storke-iagttagelserne skyldes fugle fra det skånske projekt med opdræt af storke. Man kan konstatere, at et stigende antal polske og tyske storke bliver set på Sjælland, og der er en tendens til, at fuglene bliver hængende i længere tid i det østdanske. Der er en selvforstærkende virkning; når der først er storke i et terræn, bliver andre tiltrukket. Vi tror, der er realistiske muligheder for en mindre fast bestand af storke på Sjælland som er grundlagt af skånske, polske og tyske fugle. Og som vel at mærke har deres træk-instinkter intakte, så de flyver mod sydvest om efteråret for at holde vinter i Sydspanien eller Afrika. Vi kan se, at Hvedstrup-ungerne har bevaret deres drift til at trække”. Hele artiklen kan fåes her.
At det hjælper at give storken en bolig, så vi eksempel på i foråret 2006, hvor en stork hurtigt tog bo i en nyopsat rede på Esrum Møllegård.
Stork på Esrum Møllegård, maj 2006
Foto: Axel Mortensen
Hvad kan man selv gøre?
Såfremt du selv har lyst til at stå for din egen opsætning af en storkerede er der mange ting du skal tage hensyn til. En af de vigtigste ting du skal tænke på, er at området du bor i skal byde på storkehabitat. Og hvad er så storkehabitat?
Et godt storkehabitat er et område med små søer, høsletsenge eller afgræssede enge, der gør byttedyrene tilgængelige, evt. i forbindelse med vådområder. Der skal nemlig være rigeligt med føde såfremt et storkepar skal opfostre et kuld unger. En storkeunge kan indtage mellem 500-700 gram føde om dagen. Det er krævende for forældrene at finde så meget føde til 3-4 unger. Dog skal det siges, at storken godt kan flyve op til 8 km. for at finde føde. Så hvis du eksempelvis bor i en radius indenfor 8 km. fra et godt fødesøgningsområde, kan det være en god ide at få en storkerede sat op.
Er dette det eneste der er udsigt til, kan området ikke
brødføde en storkefamilie
Dette er derimod godt storkebiotop, med våde sjappede enge
Visse områder af landet, er der dog større sandsynlighed for at være heldig at få storke i reden end andre. Hvis du bor på Bornholm, eller andre afsides øer, er sandsynligheden meget lille. Storke er nemlig ikke meget for at flyve for lange afstande over åbent farvand, og undgår det om muligt.
Hvordan gør jeg?
Hvis storkereden monteres på en pæl, bør den placeres i en ikke al for lang afstand fra en bygning. Storken føler sig af en eller anden grund mere tryg når den er tæt på mennesker. Det skal helst ikke være i nærheden af el-ledninger, da det er en kendt ting, at der ofte sker skade på storken ved kollision med disse. Især uerfarne ung-storke har ikke stor forstand på at undgå el-ledninger, og el-ledninger kan hurtigt blive et fatalt møde for storken.
Der skal være gode tilflyvningsforhold til reden. Det nytter ikke noget, at reden er omkranset af høje træer eller buskads, der hæmmer udsynet. Placeringen bør være ud mod åbent landskab.
Gode placeringer af storkerede i Rudbøl og i Karlebo.
Foto: Hans Skov
Hvordan laver jeg en storkerede?
Her en simpel opskrift på hvorledes en storkerede kan bygges.
Materialer:
Redestativ, min Ø 1,2 m.i diameter, pigge langs kant
Grene, helst tjørn eler bøg, men pil går også an. Grene skal være ca. 1,5 m. lange
Ca. 0,1 m3 Sphagnum eller hestegødning
1 balle hø eller halm
En storkerede bygges på følgende måde:
Man tager 1,5 m lange løvgrene (gerne tjørn eller bøg) med sideskud i behold og fletter en grenkrans. Ofte vil der på redestativet (min. 1,2 meter i diameter) være nogle pigge at flette grenene imellem.
I redebunden lægges et dække lang halm el. hø. Oven på dette lægges et ca. 20 cm tykt lag sphagnum, og endelig endnu er lag hø/halm. Redeskålen er nærmest flad.
Redestativet kan eksempelvis være det traditionelle gamle vognhjul, som man kender fra gamle dage. Dette holder dog knap så langt tid som et galvaniseret.
Redestativet et med en bund af galv. hønsenet, som tillader at
vand kan løbe igennem.
Foto: Hans Skov
Redestativet er nu blevet flettet med grene mellem stiverne.
Foto: Hans Skov
Bunden fores med halm eller hø.
Foto: Hans Skov
Ovenpå lægges nu et lag spaghnum eller hestemøg.
Foto: Hans Skov
Til sidst sluttes der af med et lag halm eller hø.
Foto: Hans Skov
Storkereden er på plads - flot ser det ud med Dannebrog ved siden
af.
Foto: Hans Skov
Hvis reden placeres på en pæl, skal denne række ca. 8 mtr. op over terrænet. Placeringen kan naturligvis også være på taget, eller en nedlagt skorsten. Pælereder har dog vist sig, at have størst tiltrækningskraft på storke, så derfor kan denne type anbefales.
STORKENE.DK formidler redestativer fra Gødvad Efterskole. Redestativerne er galvaniserede, og kan erhverves for 1500 kr. ved henvendelse til storken@nypost.dk.
For dem der har lyst til at eksperimentere med at bygge deres eget redestativ fra bunden af, kan man se en udførlig opskrift på, hvordan du bygger en "svensk" storkerede i træ her. Og så kan man ydermere se hvordan en god gedigen storkerede i jern kan produceres her. Det var i øvrigt samme rede som senere blev opsat i Allerød på en høj pæl.
|
|
powered by webex