Lagt på Storkene.dk den 19. maj 2019
 

Af: Lars Juel Sørensen
Næstformand i Storkene.dk

Næstformand i Storkene.dk, Lars Juel Sørensen, prøver med dette indlæg, at komme i øjenhøjde med den hvide stork, der som bekendt kun er en ud af mange dyrearter, der har lidt på grund af forarmelsen af vores natur. Læs hans fiktive interview med en stork på rejse igennem Jylland, og hør storken med eget næb sætte ord på de genvordigheder den har været igennem siden starten af 1900 tallet.

 

En stork med klare holdninger 

Som bekendt er storken en stum fugl, der kun kan hvæse og slå næbbet sammen, så det giver en øredøvende larm. Men selv om storken er stemmeløs, har den alligevel en mening om mangt og meget. Ikke mindst har den en mening om den førte miljøpolitik igennem de sidste mange år. Ikke overraskende, er storken mildest talt ikke tilfreds og mener, at der kan gøres langt mere.

Det ved vi, fordi Storkene.dk i midten af april 2019, mødte en tilfældig hunstork på en tør mark et sted i Jylland, hvor hun forsøgte at finde sig et måltid mad. Tidligere var marken, hvor storken søgte føde på, en sjapvåd ådal, der bugnede med frøer og insekter. Vi tog os tid til en snak med storken om løst og fast. Og hvad der skal til for, at den kunne tænke sig at bo i Danmark – og hvem den ville stemme på, hvis den da ellers havde en stemme.

Hvad syntes du om den mark du går på? Får du fyldt maven op?
Det er ikke meget der er at finde her. Lige da jeg landede på stedet, var en marksprøjte i gang med at sprøjte marken, så jeg finder da lidt slappe insekter, der er nemme at få fat i. Men det er ikke som dengang hvor mine forfædre søgte føde på samme sted. Da var der virkelig noget at komme efter. Dengang var der ikke alle de rør, som menneskene har lagt i jorden, for at få vandet ledt væk hurtigt.

På bare 20 minutter kunne vi fylde maven med både frøer, stankelbenslarver og andet guf. Jeg har fået at vide, at i 1920´erne var vi en hel koloni af storke i dette område – og der var mad nok til, at alle kunne blive mætte. Og jeg tror faktisk, at maden havde en bedre kvalitet dengang, da jeg faktisk får ondt i maven af den føde jeg finder her.



Storkemad er der brug for!
(Foto: Storkene.dk)

Hvad syntes du om alle de boliger danskerne tilbyder jer?
Det er virkelig en flot gestus af jer. Hvem vil ikke gerne have en god og flot bolig, med flot udsigt. Men boligen er desværre ikke det vigtigste for os. Vi er født som gode håndværkere, der på kort tid kan fikse et håndværkertilbud op, så det ligner en herskabsvilla. Og vi kan også godt bygge en bolig op fra bunden af. Vi er slet ikke så dovne, som mange måske syntes. Nej, det er mere det med udsigten fra vores bolig, som virkelig kan være et problem.

Hvad er problemet da med udsigten?
Jeg ved godt, at i menneske syntes det er flot og kalder det ”natur”. Men udsigten fra vores fornemme bolig er ofte de vidtstrakte gule blomstrende og meterhøje rapsmarker. Det kan godt være, at vi ikke har en stemme, men vores syn er eminent. Og man bliver altså helt blændet af de gule rapsmarker. 

Så skal man da være mere langbenet end vi er det og kunne leve af bier og det gør vi ikke og kan derfor ikke finde føde sådan et sted. Det kan vi heller ikke på kornmarkerne. Bare kig på det sted hvor vi står! Der er meget lidt spiseligt at komme efter, med mindre man da er til usund mad, der er sprøjtet med pesticider.



Ingen mad til storke i en kornmad.(Foto: Storkene.dk)


Er der slet ikke nogen steder I kan finde mad?
Jo, det er der bestemt. Men der er langt mellem de gode madsteder. Og det kan vi takke jer mennesker for.
Forestil dig, at det var os storke, der bestemte. Og at vi pludselig syntes, at alle jeres supermarkeder og restauranter lige pludselig skulle rives ned. Så  var det jer der måtte sulte og finde andre steder at bo.

Fra 1950´erne og frem til for bare få år siden, var det sådan i behandlede os. Og det er derfor, at vi har måttet finde andre steder at bo. Jeg er sikker på, at i også ville tage benene på nakken, hvis jeres børn nærmest sultede ihjel.

Er der slet ikke noget godt ved Danmark?
Danmark er på mange måder et dejligt land. Og vi vil meget gerne være venner med danskerne igen og bo i jeres land. Vi har altid være bondens og præstens bedste ven og boet på jeres bondegårde og kirker. Og det vil vi gerne igen. Men det kræver, at åbner nogle gode gourmetrestauranter, så vi ikke skal leve af junkfood. Det kan vi ganske enkelt ikke.

Vi ved også, at de danske landmænd gerne vil have os tilbage igen. Det siges jo, vi bringer lykke og velstand til gården og det er måske ved at gå op for dem, at vi i den grad mangler. Og så er der vist noget om, at vi kommer med de små børn. Så hvis i også gerne vil have fødselstallet i vejret, så lad os endelig komme tilbage til Danmark.

Hvad kan vi gøre for jer?
Vi storke har jo bemærket, at der en slags vilje til at give os bedre forhold. De få af mine artsfæller, som bor og yngler i Danmark, er elsket af alle og jeg ved, at man endda overvåger en af vores boliger. Det kan man mene om hvad man vil, men det er da med til at give jer mennesker en forståelse for vores udfordringer.

Den plan, som Dansk Landbrug og Danmarks Naturfredningsforening har barslet med, mener jeg, er et kæmpeskridt i den rigtige retning. Det vil ikke kun være godt for os storke, men også for en lang række af andre fugle og planter – og godt for de frøer, som jeg allerede nu glæder mig til at sætte næbbet i.

Forestil dig, at denne tørre mark vi nu står på, som for bare 80 år siden var en veritabel bugnende restaurant, igen var oversvømmet om tidligt på foråret, og at der opstod sporadiske vandhuller. Så ville jeg elske at være her - det samme ville frøerne. Så var der masser af føde.  Og hjemme i min bolig, ville jeg kunne fodre mine altid glubende sultne unger med alt det der er godt for dem Jeg fristes til at sige som Martin Luther King, "I have a dream". 



Storken foretrækker sjappede enge (Foto: Ole Steen Bornak)


Hvis du havde en stemme, hvad ville du bruge den til den 5. juni?
Jeg er jo godt nok stum, men som du ved, kan jeg lave en masse larm, som ikke giver meget mening for jer mennesker. Men havde jeg en stemme – og ret til at stemme – så ville jeg stemme på et parti, der ville mig og vores natur det godt. Og det lader jo til, at langt de fleste fornuftige af jeres partier, er ved at blive ligeså grønne, som de grønne frøer, der er min livret.

Dem, der vil bakke op med støtte og midler til den plan, som Dansk Landbrug og Danmarks Naturfredningsforening kalder ”Fælles løsninger – for natur og landbrug”, vil helt sikkert få min stemme.

For helt ærligt, der bør være plads til både os storke, frøerne, insekterne og engblomsterne – samt til jer mennesker. Vi skal kunne leve sammen igen! Vi vil gerne Danmark - spørgsmålet er vel blot, om i vil storken?

Storkene.dk var klar med flere spørgsmål til hunstorken, men desværre måtte hun sige farvel til os, da hun fik nys om, at der i Vestjylland var en hanstork, som havde fundet frem til en ådal, hvor der både var mad og en lettere forfalden storkerede. Og som vist nok endnu var uden mage.

Derfor måtte hun forlade os midt i interviewet. Men hun lovede os, at vi gerne måtte besøge hende i løbet af sommeren og fortsætte samtalen. Og hun var meget forventningsfuld. Både til en fremtid i Danmark med flere spisesteder – og til den nærmeste fremtid i Bækmarksbro i det vestlige Jylland, med udsigt til Flynder Å – og med både mand og børn.