Få din egen storkerede

Hvis du har lyst og mulighed for selv at opstille en storkerede, er der en del ting, du skal tage højde for, inden du kaster dig ud i projektet. Ikke mindst er du nødt til at gøre dig overvejelser, om det område, du ønsker at opstille storkereden i, kan brødføde et storkepar.


Storkereder til salg
 
Vi sælger gode og solide langstidsholdbare storkeredestativer fra vores lagre i Vester Lindet og Lynge. Vores stativer er til montering på pæl - men kan dog også anvendes til montering på tag eller skorsten.



Klik på foto for at komme videre til vores webshop.


Hvordan laver jeg en storkerede?

Storkeredestativet fås ved at henvende sig til Storkene.dk. Du kan også vælge, at bruge et af de gamle klassiske vognhjul, men de holder som regel ikke så længe, da de mørner væk. 

Redestativet opbygges med at lægge kyllingenet i bunden. Der flettes med bøgegrene eller lignende løvgrene med sideskud på de stivere, der er påsvejset. Herpå lægges der et lag halm eller hø. Ovenpå det fyldes der på med ugødet spagnum.

Der skal bruges:

- 150 cm lange grene med sideskud til fletning
- Kyllingenet
- En balle hø eller halm
- 150-200 liter ugødet spagnum (er det gødet, giver det meget mere ukrudtsvækst)  
 

Redestativet med en bund af galv. kyllingenet, som tillader at vand kan
løbe igennem.
 

Redestativet er nu blevet flettet med grene mellem stiverne.
 

Bunden fores med halm eller hø.
 

Ovenpå lægges nu et lag spagnum, der bankes godt fast.
 

Til sidst sluttes der af med et lag halm eller hø. Giv det hele en kande
vand og stik derefter fire grene ind i kanten, så de mødes midt på reden.
 

Storkereden er på plads hos Hans Skov i Søvind ved Horsens
(Fotos: Hans Skov)


 

Fourageringsmuligheder

En stork, og ikke mindst et storkepar, skal have tilgang til rigelig føde, som findes på sjappede og plejede enge. Er kornmarker det eneste storken har udsigt til, nytter en storkerede intet, idet der her kun findes føde i begrænset mængde. Padder udgør et vigtigt fødeemne for storken på vore breddegrader.  Men muldvarpe, mosegrise, mus, fisk, snegle, stankelbenslarver, regnorme og mindre vandinsekter står meget højt på menuen.

Den store udfordring for storken i Danmark er netop, at der er en voldsom fødemangel. Før 1940 var der stadig store vådområder og enorme enge og overdrev, hvor storken kunne søge føde. I dag er Danmark for det meste plastret til med konventionelle sprøjtede kornmarker, hvor der ikke levnes meget plads til liv. Disse marker er nærmest at betragte som ørkener for alt dyreliv. 

Når du opsætter en storkerede, er det derfor meget vigtigt at vælge placeringen med omhu og tænke på, at der skal være føde til storken. Ellers går det galt - og man ender med at være nødt til at indlede fodring af storken. Et storkepar skal indsamle op imod 500 kg føde for at ernære både sig selv og deres afkom. Det kræver store områder med varieret terræn i form af afgræssede eller plejede enge med sjapvand. Storke kan flyve langt i deres søgen efter føde, men jo længere de skal væk, desto mindre bliver ungeproduktionen. 





Er dette storkens udsigt, skal du ikke sætte en storkerede op.


Dette er derimod et velegnet område til storken.