Lagt på Storkene.dk 11. april 2022
 


Af Hans Skov, Mogens Lange Petersen og Jesper Leegaard.
Storkene.dk




Kan storkereder hjælpe storken tilbage?
 
Storkene.dk får meget ofte spørgsmål om storkereder. Hvordan skal de placeres? Hvilken højde skal reden være i? Og hjælper menneskeskabte storkereder overhovedet?
 
I denne artikel forsøger vi at give interesserede svar på de mange relevante spørgsmål.
 
At vi mennesker altid har ønsket at hjælpe storken med redeplatforme er langt fra nyt. Allerede i 1800 tallet forsøgte man her i Danmark at tiltrække storke med opsætning af hestevognshjul på hustage. I Rhin området hjalp man allerede fra 1500 tallet storkene med redeplads. Dog var der dengang så mange storke, at det var nok at lægge vognhjulet op uden at flette en fiks og færdig rede, som vi gør det nu om dage.
 
For at tiltrække storkene, bliver der idag gjort mere ud af storkerederne. Når man hos Storkene.dk opstiller en rede, bliver den flettet og foret med fyld, så den er lige til at flytte ind i. Vi ved, at det tiltrækker yngleklare unge storke, der dermed ikke skal bruge tid på at opbygge en vakkelvorn rede, men kan skride direkte til handling i en sikker rede.  Læs mere om hvordan en storkerede flettes og fyldes her.

At det virker, det ved vi. Det er blandt andet dokumenteret i Sønderjylland, hvor Storkene.dk har etableret det man kalder "grænsemuren" af storkereder. Stort set alle disse reder har været besøgt af storke. I grænselandsbyerne Broderup, Rens og Bjerndrup har der allerede været bofaste storkepar i løbet af det seneste år. 




Storkepar indtog i april 2021 en ny storkerede i Uge ved grænsen
til Tyskland. (Foto: Hans Skov)

 
 
Krav til oplandet omkring storkereden
 
Storken har brug for et stort revir for at kunne brødføde et kuld unger. Mange tror, at har man en lille eng og et vandhul med frøer, så er det godt nok. Men der skal meget mere til. Indenfor en radius af 8 km skal der være flere hundrede hektar med eng, overdrev og mose. Og engene skal ikke være tilgroede, men skal være enten afgræsset af kvæg eller blive regelmæssigt mekanisk klippet. Kun på den måde er føden tilgængelig for storken.


Storkens typiske spisekort
(Storkene.dk)

 
I øvrigt er det en skrøne, at det kun er frøer storken æder. Faktisk er det i høj grad andre fødeemner, som står højt på storkens menukort. Mosegrise, mus, fisk, orme og insekter indgår i langt højere grad på storkens spiseseddel. Valget af føde er derudover afhængig af om storken har unger og i hvilket stadie ungerne er i. Små unger betyder, at storken har brug for små fødeemner. Jo større storkeungerne er, destor større kan fødeemnerne være.

Er området man planlægger at sætte storkereden op i præget af intensivt dyrkede marker uden vandhuller og vedvarende græs bør man holde sig fra at lokke et storkepar til.




Er dette udsigten fra storkereden, så glem alt om projektet.
(Foto: Privat)



 
 

Hvor opstiller jeg en storkerede
 
Storkereder bør opsættes i nærheden af bygninger. En storkerede skal ikke opsættes ude i et vådområde langt fra bebyggelse. Storkereder, der står isoleret langt væk fra bebyggelse, bliver meget sjældent beboet. En af årsagerne til dette valg af redested er, at storken søger menneskelig beskyttelse mod havørnen. Havørnen er kendt for at kunne tage storkeunger fra reder der stå isoleret langt fra bebyggelse. Storke er knyttet til mennesker og deres aktiviteter, og derfor giver det mening at de gerne vil bo tæt på mennesker.

Tidligere var det normalt at opsætte storkereder på hustage. Men undersøgelser fra udlandet har vist, at tagreder er gået af mode blandt storkene. Det er reder på pæle og skorstene der bliver beboet. Muligvis er tagreder mere sårbare overfor måren som gerne vil stjæle storkeæg og det kan være derfor at storke hellere vælger mere utilgængelige reder på pæle og skorstene.

 
Redestederne skal have en bestemt højde. Storkene.dk har fundet ud af, at reder i 9-10 meters højde passer storkene rigtig godt. Reder kan også godt være placeret højere oppe hvis det er på høje skorstene. Et sådant eksempel ses i Gundsølille ved Roskilde hvor Sjællands eneste storkepar nu har ynglet i 15 år.
 
Det er vigtigt at rederne placeres et sted hvor der er gode indflyvnings muligheder. Altså skal man undgå en placering i nærheden af høje træer der kan spærre for indflyvningen til reden. Der bør heller ikke være buske lige under reden. Storken vil gerne kunne se hvor lyde under reden kommer fra, og det kan de ikke hvis redepælen er rejst i et hegn eller buskads.



Godt placeret storkerede i Gundsølille (Foto: Hans Skov)


Godt placeret storkerede i Haraldskjær, Vejle (Foto: Hans Skov)



Ikke egnet og øde placering af storkerede ved Hønkys, Rødekro. 
(Foto: Hans Skov)


 

Vi sælger ikke kun storkereder - der følger meget mere med
 
Der findes ikke mange i Danmark, som sælger storkeredestativer. Hos Storkene.dk får vi fremstillet kvalitets redestativer hos en dansk smed, som forhandles gennem vores webshop. Vi har et lager både ved Lynge i Nordsjælland og i Vester Lindet i Sønderjylland.  

Til forskel fra andre, så køber man ikke blot et redestativ hos os. Storkene.dk yder tillige en meget vigtig rådgivning sådan at man undgår, at tiltrække storke til at slå sig ned på steder, der ikke kan brødføde et storkepar. Storkene.dk kan komme med et bud på om det påtænkte redested har storkepotentiale eller om det er et sted der er uegnet pga. for lidt storkeføde.

Overskuddet fra salget af redestativerne går til arbejdet med storkene i Danmark. Storkene.dk er ikke ejet af en virksomhed, der skal tjene penge til ejerne. Aktionærene hos Storkene.dk er så at sige de danske storke og det er udelukkende dem et overskud tilfalder.

Hvis man går med tanker om at opsætte en storkerede, så er det derfor en god idé at kontakte Storkene.dk  (Mogens Lange Petersen, Jesper Leegaard eller Hans Skov) og søge rådgivning hos dem. Kontaktdetaljer finder man her


Læs om storkereder i vores webshop

Læs om krav til biotop her



 

© Copyright 2022 | Storkene.dk 
Powered by: Webex ApS