Storkepar i Broderup 2. maj 2025 (Foto: Lone Gabelgaard)
Publiceret på Storkene.dk den 12. maj 2025
Dansk storkebestand i stærk medvind
Klimaforandringerne har ydet storken i Vesteuropa en stor hjælp, og er årsagen til den voldsomme fremgang i storkebestanden. Hvis storken for alvor skal etablere sig som en fast del af den danske fauna, kræver det en aktiv indsats for at sikre de rette levevilkår. Der skal skabes mere åbne engområder, lavbundsjorde skal beskyttes, og vi skal genfinde en balance, hvor storken og andre engfugle kan trives.
Danmark har i år den højeste bestand af ynglende storke i 35 år. Siden februar, hvor det første vilde storkepar slog sig ned i Rens i Sønderjylland, har etableringen af storkepar taget fart. Vi ser i år storke på nye lokaliteter, hvor der ikke har været ynglende storke siden midten af 1970érne. Derudover er en rent dansk stork, for første gange siden 1998, vendt tilbage for at yngle i Danmark.
I skrivende stund er der 12 ynglende storkepar på følgende lokaliteter:
1. Jejsing (æg)
2. Abild (æg)
3. Bylderup-Bov (æg)
4. Saksborg (æg)
5. Rens (unger)
6. Smedager (5 unger)
7. Kliplev (æg)
8. Broderup (ikke æg)
9. Ribe (æg)
10. Uldum Kær (æg)
11. Åle Kær (æg)
12. Gundsølille (unger)
Derudover befinder en enlig stork sig på reden i Flynder ved Lemvig i Vestjylland, og indtil for nylig var der en enlig hanstork på en rede i Veksø vest for København. Denne er dog netop afgået ved døden.
Der kan stadig komme nye par til, som vil tælle med i den endelige statistik. Disse vil dog blive klassificeret som ungeløse par.
Tysk indvandring tager til - fremgang på 77% på 4 år
For at finde årsagen til storkens vækst i Danmark, skal vi kigge sydpå. I de to nordvestlige tyske delstater Slesvig-Holsten og Nedersaksen har storkebestanden oplevet en markant stigning i de seneste år. I Slesvig Holsten er bestanden gået fra 170 ynglepar i 2005 til 552 i år. I Nedersaksen er bestanden tidoblet, og er gået fra 217 par i 1988 til 2300 ynglepar i 2024.
Værd at bemærke er, at fremgangen i Nedersaksen fra 2020 til 2024 er på 77 %. I 2020 var der 1298 ynglepar, der i 2024 var steget til 2300 ynglepar, og fortsætter denne stigningstakt, har man over 5000 ynglepar i 2030.
"Vi har i snart nogle år haft en forventning om, at storkebestanden i det nordvestlige Tyskland ville sprede sig mod nord, og siden 2019 er det da også gået fremad. Før 2019 var der blot to ynglepar i Danmark, og vi er helt sikre på, at ligesom bestandsstigningen i Nordvesttyskland har accelereret over de seneste år, vil vi opleve samme tendens i Danmark." siger storkeeksperten Jesper Leegaard.
Hvis man fremskriver den udvikling, vi ser i Tyskland, vil storken om blot 10 år være en fugl, man møder regelmæssigt i Jylland. Lige nu har storken etableret sig med en fast ynglebestand i Sønderjylland, og herfra er den nu ved at vandre nordpå i Jylland. I år har to storkepar slået sig ned i Hedensted Kommune. De yngler i Uldum og Aale Kær vest for Horsens.
Grafen viser udviklingen i den danske storkebestand fra 2008 til 2025 (Grafik: Storkene.dk)
Hvor vi ender om 10 år, er naturligvis svært at spå om, men storkeeksperten tør alligevel komme med et bud:
"Ser man på udviklingen med matematiske briller og inddrager faktorer som klimaforandringer, herunder varmere somre og det faktum, at storken ikke længere har behov for at trække længere end til Sydvesteuropa for at overvintre, vil bestanden helt sikkert eskalere i Danmark." udtaler Jesper Leegaard, og fortsætter.
"Den stigning i bestanden, vi har set i Danmark fra 2018 til 2025, har været på gennemsnitligt 30 % om året. Den stigningstakt kan vi ikke forvente holder, men det er realistisk at se en årlig vækst på 12-15 %, hvilket kan betyde omkring 30 ynglepar i 2030."
.png)
Graferne viser udviklingen i storkebestanden i de to nordvestlige delstater, Slesvig Holsten og
Nedersaksen. (Grafik: Storkene.dk)
Grundlæggende årsag: Klimaforandringer
Ifølge klimamodeller fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) forventes Danmark at få varmere somre og mildere vintre i fremtiden. Temperaturstigningen følger den globale opvarmning, og prognoser viser, at gennemsnitstemperaturen fortsat vil stige. Vækstsæsonen bliver længere, og vi kan forvente flere hedebølger. Nedbørsmønstrene ændrer sig også med mere vinterregn og hyppigere ekstreme vejrhændelser.
Alt dette er ifølge Jesper Leegaard gunstigt for storken.
"Storken er en steppefugl, der ikke trives i kolde og våde somre. Den profiterer derfor helt klart på klimaforandringerne, og der skal virkelig ske noget drastisk med klimaet for, at storkebestanden igen vil falde tilbage – i hvert fald på den korte bane. Hvad der sker på den lange bane, er naturligvis usikkert."
Storkepar i Uldum Kær i Hedensted Kommune (Foto: Kurt Willumsen)
Lavbundsjorde kan hjælpe storken på vej
Én ting er, at klimaet bliver bedre for storken, men har landskabet og naturen, som storken trives i, også ændret sig til det bedre? Ifølge storkeeksperten er svaret nej.
"Det land, storken forlod, da den uddøde som dansk ynglefugl i 2008, har i det store hele ikke ændret sig til det bedre. Vi mangler stadig det, som er essentielt for storken og mange andre engfugle. Vores enge gror til, fordi de mangler pleje. Der er meget få græssende kvæg på engene, og mange steder foretages der ikke længere høslet. For en stork, har en tilgroet eng har stort set ingen værdi som fødesøgningsområde".
Jesper Leegaard ser derimod et stort potentiale i at koble de nationale planer for omlægningen af 100.000 hektar lavbundsjord til vild natur med storkens genindvandring.
"Sjappede lavbundsjorde kan blive et rent mekka for storken. Her vil det vrimle med liv, hvis man undgår, at jorden gror til. Stod det til os, skulle der udsættes robuste kvægracer i disse områder, så de kan hjælpe med at regulere sumpområderne ved at trampe vegetationen ned og skabe åbne vandflader. Det vil gavne både storken og den generelle biodiversitet." slutter Jesper Leegaard.
Den markante vækst i storkebestanden er et lysende eksempel på, hvordan naturen kan genvinde fodfæste, når forholdene tillader det. Med klimaforandringer, der spiller storken i hænde, og et stigende fokus på naturpleje, er der grund til optimisme for artens fremtid i Danmark.
Men hvis storken for alvor skal etablere sig som en fast del af den danske fauna, kræver det en aktiv indsats for at sikre de rette levevilkår. Der skal skabes mere åbne engområder, lavbundsjorde skal beskyttes, og vi skal genfinde en balance, hvor storken og andre engfugle kan trives.
Kan vi løfte den opgave, er der ikke langt til en fremtid, hvor storken igen bliver et fast syn i de danske landskaber – ikke kun i Sønderjylland, men måske også på Sjælland og Fyn.
Det næste årti bliver afgørende.
Find vej til en storkerede
Klik på foto for at finde vej til en beboet
storkerede (Grafik: Storkene.dk)