CO2 afgift på landbruget, kan besværliggøre storkens fremgang



Af Kåre Fog, biolog
Storkene.dk


 Indledning

Storken er på vej frem i Danmark, og har indledt en egentlig genbosætning af vores land. I Tyskland buldrer bestanden frem, og her er man gået fra en bestand på 3651 par i 2005, til i 2022 at have rundet de 10.000 par. Det er en fremgang på hele 174 procent, og samme tendens opleves i hele Vesteuropa.  

Storkens indtog i Danmark kan snart være slut eller i alle tilfælde blive besværliggjort. Det sker, hvis den planlagte CO2-afgift på landbruget ikke tager højde for nødvendigheden af afgræsningen af engarealerne, der vil gro til uden pleje.


Storken kan ikke klare sig uden plejede enge

Storken finder især føden på enge. Det skal være steder med kort græs, og det kræver, at der er nogle græssende dyr i landskabet, især køer – enten køer, der går på engene, eller køer, der æder det hø, som bliver slået på engene. Storken kan også finde noget føde på marker; men i et landskab med ren planteavl, uden får eller køer, finder man normalt ikke storke.

Nu er det sådan, at der er planer om at reducere mængden af kvæg i Danmark. Landbruget udsender for store mængder drivhusgasser, og af hensyn til at undgå global opvarmning bør mængden af drivhusgasser reduceres.

Her er det sådan, at drøvtyggere, som får og kvæg, udsender methan (sumpgas), som opstår ved forgæring i vommen. Methan virker som drivhusgas, og den virkning er meget kraftigere end virkningen af CO2. Man kan anvende en omregningsfaktor, sådan at en given mængde methan omregnes til, hvor meget CO2 der ville give den samme drivhuseffekt. Den beregnede mængde udtrykkes som CO2-ækvivalenter.
 
Økonomerne ønsker at reducere udsendelsen af drivhusgasser ved at pålægge en afgift. Der er planer om at lægge en ensartet afgift på al udsendelse af drivhusgasser, sådan at der er en bestemt pris per CO2-ækvivalent. Det vil ramme kvægbruget hårdt, da hvert kg methan jo udgør mange kg CO2-ækvivalenter.


Storkepar med unger 2021 i Broderup. (Foto: Eivor Rosenquist)



Målet er en reduktion på 5 mio. ton CO2

Der er et politisk ønske om, at landbruget skal reducere udledningen af drivhusgasser med 5 mio. ton CO2-ækvivalenter årligt ved at reducere udledningen af både CO2 og andre drivhusgasser. 5 mio. ton er et stort tal – kvæget i Danmark udleder  ca. 5,8 mio. ton i form af methan. En meget stor del af al methan-udledning fra kvæget skal skæres væk, og det kan man opnå, ifølge beregninger fra Det økonomiske Råd, ved at lægge en afgift på 1 kr/kg CO2-ækvivalent.

Med en så stor afgift vil man få et fald i kvægbaseret produktion på 30 procent. Det betyder, at 30 % af alt kvæg i Danmark skal forsvinde. Og det er netop meningen – der skal udledes mindre methan end nu, og derfor skal mængden af kvæg skæres ned. Beregninger fra Det økonomiske Råd viser, hvor meget en afgift reducerer mængden af kvæg, og hvor meget dyrere den tilbageværende produktion af mælk og kød bliver. Alle danskproducerede fødevarer bliver dyrere, og man må regne med at importere mange flere fødevarer fra udlandet.


Størst klimabelastning ved de røde bøffer

I Danmark spiser vi mest kød fra malkekvægs kalve. Her ligger klimabelastningen globalt set på ca. 25 kg CO2-ækv. pr. kg kød. Det rigtig slemme er bøfferne fra kødkvæg som fx Angus og Limousine-kvæget, som kan ligge på over 40 kg CO2-ækv. pr. kg kød. For mælk ser det bedre ud – danskproduceret mælk giver ca. 1 kg CO2-ækv pr. kg mælk.



Storkene i Flynder Ådal ved Lemvig. (Foto: Vagn Gejl Donskov)


Hvis nu der lægges en ensartet CO2-afgift overalt på 1 kr./kg CO2-ækv., så vil der altså blive lagt ca. 1 kr. på per liter mælk i producentleddet – mælk bliver altså mærkbart dyrere. Men det står værre til med kød. Kød fra kødkvæg vil få pålagt en afgift i producentleddet på ca. 40 kr. per kg kød; det vil gøre kød langt dyrere.

I Det økonomiske Råd er man tilhænger af en ensartet CO2-afgift på al landbrugsproduktion; det er, mener man, det mest effektive. Så vil landbrugets udledning af drivhusgasser gå tilstrækkeligt ned, og landbruget må selv finde ud af, hvor det bedst betaler sig at skære ned.

Ved henvendelse til landbrugskonsulentfirmaet SEGES kan man få svar på, hvad virkningen af en sådan ensartet CO2-afgift vil blive. Svaret er, at først og fremmest vil al produktion af kødkvæg i Danmark ophøre, og mængden af malkekvæg på græs vil også gå meget ned. Hvis man gør, som Det økonomiske Råd anbefaler, vil alt kvæg og alle får stort set forsvinde fra det danske landskab. Det danske landskab vil derfor helt skifte karakter. Engarealer vil gro til med sumpkrat, overdrevsbakker vil gro til med krat og skov. Fredede områder med et landskab af bølgende grønne bakker vil blive til skov.



Storkepar på Djursland i vandhul på afgræsset eng på Djursland.
(Foto: Peter Staunsbjerg)


Planter, insekter, padder og engfugle vil blive hårdt ramt

Mange truede arter af dyr og planter er afhængige af græsning og/eller høslæt. En stor del af de mest truede arter af blomsterplanter kan kun overleve, hvor der græsses eller slås hø. Mange dagsommerfugle vil også blive ramt. Der vil blive en mærkbar virkning på frøer og tudser, og visse arter, som klokkefrøen og fløjtetudsen (grønbroget tudse) vil sandsynligvis uddø helt i landet, hvis al græsning opgives. Og så er der engfuglene – herunder storken. At få en fremgang for storken i Danmark, hvis kvæget forsvinder, vil blive temmelig umulig. Tværtimod vil storken nok uddø igen.

Alt dette gælder, hvis man indfører en ensartet CO2-afgift på landbruget. Forhåbentlig kan der blive enighed om, at det vil være en rigtig dårlig idé. Man bliver nødt til at differentiere, eller også bliver man nødt til at betale afgiftspengene tilbage til landbruget for at kompensere de former for produktion, vi gerne vil bevare. Så skal lodsejerne have penge af staten for at have køer på græs eller fritages for CO2-afgift. Det kan føre til et vældigt bureaukrati, når en hærskare af kontrollanter skal tage rundt og kontrollere, om kødkvæget faktisk går på græs, og hvor stor en del af året malkekvæget går på græs. Og så vil man modvirke det, der var hensigten – at reducere det samlede udslip af methan.



Uden afgræsning gror engene til.  (Foto: Kåre Fog)



Mælkeproduktion flyttes til udlandet 

For tiden er der nedsat en ekspertgruppe, som skal se på disse dilemmaer. Det vides ikke, hvornår den ekspertgruppe har nået en konklusion, og hvad konklusionen vil være.

Man kan også spørge, hvad det hele egentlig skal gøre godt for. Danmark står for ca. 0,1 % af det globale udslip af drivhusgasser. Produktion af mælk foregår mere CO2-effektivt i Danmark end i næsten alle andre lande. Hvis man fjerner dansk malkekvæg, vil produktionen flyttes til udlandet, hvor der udledes mere drivhusgas end hos os. Men først og fremmest er der den indvending, at methan fra køerne ikke giver noget bidrag til den globale temperaturstigning. I modsætning til CO2, så forsvinder methan ret hurtigt igen fra atmosfæren – det opholder sig i gennemsnit kun lige godt 12 år i atmosfæren, førend det iltes og bliver til CO2, som har en meget svagere drivhusvirkning.

Så længe mængden af kvæg er konstant og udleder en konstant årlig mængde af methan, så opbygges der snart en konstant koncentration af methan i atmosfæren, hvor der årligt forsvinder præcis lige så meget, som der tilledes. Da mængden af kvæg i Danmark er næsten konstant (svagt aftagende), så giver dansk kvæg altså ikke noget bidrag til den globale opvarmning. Så længe der er en konstant årlig udledning af methan, kan der ikke ske en ophobning af methan af atmosfæren.

I de ekspertberegninger, der hidtil har været kutyme, har man glemt at tage hensyn til dette. Man bruger en beregningsmetode, hvor man glemmer at tage tilstrækkelig højde for, at udledt methan forsvinder igen over en årrække. Der findes en mere avanceret beregningsmetode, der tager højde for dette; men de fleste fagfolk på området, også i Danmark, er ikke opmærksomme på dette. Deres udregninger af hvor meget drivhusgas-reduktion, der kræves, bygger på den forkerte antagelse, at methan ophobes i atmosfæren.

Den rådgivning, som politikerne har fået de seneste måneder, fører altså til, at man vil fjerne stort set alle fritgående får og køer i Danmark og flytte det meste af mejeriproduktionen til udlandet. Og alt det uden at det gavner noget – en fast mængde kvæg fører  ikke til nogen forøgelse af den globale opvarmning. Så indgrebene vil ikke hjælpe på den måde, som det påstås.


Kan ende med en katastrofe for engfuglene og et styrtdyk for biodiversiteten

I landbruget forsøger man at gå ind i konstruktive forhandlinger om alt dette. I landbrugskonsulentfirmaet SEGES betoner man, at det, der skal reduceres, er mængden af methan, ikke mængden af kvæg. Man kan få kvæg til at udlede lidt mindre methan ved at justere på fodersammensætningen; men især er der et middel, der kan sættes til foderet (Bovaer). Ved at give kvæget bovaer, kan man reducere methan-udledningen med ca. 30 %. Ved at indføre det middel, kan man altså komme klimahensynet i møde uden at reducere mængden af kvæg. Det vil give en ekstra omkostning på måske 5 - 7 øre per liter mælk

Der vil så blive udledt lidt mindre methan alt i i alt fra Danmark, og det vil give et lille bidrag til at sænke den globale temperatur. Her kan landbruget altså kompensere lidt for den CO2-forøgelse, der sker andre steder.
Bovaer kan dog kun gives til køer på stald. Det er ikke praktisk muligt at give det til de fritgående køer, som laver naturpleje ude på græsarealerne. Naturpleje-kvæg vil altså fortsat være i farezonen, hvis man insisterer på mindre methan-udledning fra alt kvæg i Danmark.

Hvordan det hele ender, ved ingen lige nu. Men der er fortsat meget stor risiko for, at det bliver dyrere og sværere at få køer og får til at græsse i naturen. Hvis der bliver mindre græsning og mindre høslæt, så kan det blive en katastrofe for de truede arter, som er afhængige af den form for drift. Det bliver umanerligt svært at få storkebestanden til at gå frem, og i det hele taget kan det føre til et voldsomt styrtdyk for biodiversiteten i Danmark.