Lagt på Storkene.dk 15. oktober 2021
Tysklands storkebestand er fordoblet
Bestanden af hvid stork i Tyskland er fordoblet siden 2006 og storken er nu ikke længere kategoriseret som en truet tysk fugleart. Det er dog et fragmenteret billede der tegnes for den tyske storkebestand. I langt de fleste tyske delstater går storken voldsomt frem i antal, men i nogle områder i de tidligere DDR går storken tilbage. Overordnet set, er bestanden dog tilbage på et niveau, som sidst blev set i 1930´erne. Bestanden er gået fra 3861 ynglepar i 2006 til hele 7532 ynglepar i 2019.
”Det er helt tydeligt, at storken stortrives i de vestlige delstater, hvor bestanden så at sige er eksploderet. Ser vi på Mecklenburg-Vorpommern i det tidligere DDR, er bestanden, som det eneste sted i Tyskland, stadig på tilbagetog. Også i Brandenburg er der en tendens til, at storken går lidt tilbage” udtaler storkeeksperten Hans Skov fra Storkene.dk.
”Årsagen til, at bestanden i visse delstater i det tidligere DDR stadig går tilbage, skal formentlig primært findes i storkenes trækmønster. Den østlige population af hvid stork består altovervejende af fugle, der er såkaldte østtrækkere. De benytter sig af den farlige rute via Balkan, Tyrkiet og Mellemøsten til det centrale Afrika. Nogle tager endda hele vejen til Sydafrika. Dødeligheden blandt de østtrækkende storke er stor og man regner med, at mere end halvdelen af storkene omkommer på trækket. Dertil kommer at landbruget i det østlige Tyskland er blevet mere intensivt, end det tidligere var det”.
Storken er igen en almindelig fugl i tyske byer (Foto: Hans Skov)
Danmark rekrutterer storke fra Tyskland
Ser man på bestanden i Vesteuropa, er den domineret af storke der kun foretager et meget kort træk til Sydvesteuropa og dødeligheden er derfor langt mindre. Det er de storke man kategoriserer som vesttrækkere. Da dødeligheden blandt vesttrækkere er lav, kommer flere ungstorke tilbage for at yngle, sammenlignet med de østtrækkende storke. De vesttrækkende storke overvintrer overvejende på den iberiske halvø om vinteren, nogle trækker lidt længere og tager over Gibraltarstrædet til Marokko og Vestsahara. Nogle stopper dog i det sydlige Frankrig og overvintrer der.
Det faktum, at storkebestanden er fordoblet i Tyskland og at det netop er bestanden i det vestlige Tyskland, der er stukket helt af, forklarer hvorfor vi ser flere og flere storke i Danmark. Også ynglebestanden i Danmark er i fremgang og er gået fra 2 storkepar i 2018 til i 6 storkepar i 2021. Det er ikke en udvikling der bare stopper. Tværtimod er forventningen, at den yderligere forstærkes de kommende mange år. Det forklarer Hans Skov således.
”I Danmark rekrutterer vi primært ynglestorke fra de nordvestlige tyske delstater samt fra Holland, hvor storken ligeledes er i fremgang og formentlig nu tæller tæt på 1500 ynglepar. Dertil skal lægges storke fra Skåne, der i 2021 er indgået i to Sønderjyske storkepar. Man skal forestille sig et glas vand der næsten er fyldt, men som stadig fyldes. På et tidspunkt vil det løbe over og vandet sprede sig om glasset. Bliver der stadig fyldt vand i glasset får man en større oversvømmelse. Det er i princippet det samme vi ser her. Den tyske storkebestand stiger og da stigningen ikke ser ud til at være toppet endnu, vil bestanden fortsat sprede sig til de omliggende regioner – herunder også Danmark” siger Hans Skov.
Tabellen viser udviklingen i storkebestanden fra 2005 til 2019 i de enkelte delstater.
(Delstatsforkortelser forklares her) Kilde: Nabu Institut
Opløftende udvikling med stor betydning for Danmark
Hans Skov har selv oplevet og beskrevet storkens tilbagegang i bogen ”Storken – en kultur- og naturhistorie” og synes naturligvis at det at være vidne til det modsatte, nemlig storkens genindvandring, er langt mere opløftende.
”Danmark udgør som nævnt et randområde for storkens udbredelse i Nordvesteuropa. Da storkebestanden i hele Vesteuropa gik tilbage, gik det derfor særligt hårdt udover Danmark. Det er ligesom med glasset der løber over. Dengang var det blot modsat – glasset blev tømt og områderne omkring glasset tørrede ud”
”Det var helt enormt trist at kunne se, at den ene storkerede efter den anden fra år til år blev ubeboet. Da man i 2008 kunne erklære den vilde oprindelige danske storkebestand for uddød som ynglefugl, troede jeg faktisk, at det sidste kapitel om storken var skrevet og at bogen endegyldigt kunne lukkes. Jeg er dog glad for, at det ikke gik sådan. Det er langt mere interessant og opløftende, at være vidne til genindvandringen og samtidigt være med til at give storken en ny fremtid i Danmark. Det sker via det arbejde Storkene.dk har iværksat for at lokke de mange overskydende storke til at slå sig ned hos os”, udtaler Hans Skov.
Kortet illustrerer hvor Danmark skal hente nye storke fra.
(Illustration: Storkene.dk)
Forudsiger 25 danske storkepar inden 2030
Rapporten om udviklingen i den tyske storkebestand går frem til 2019. Men man ved, at trenden er fortsat i både 2020 og 2021 og dermed er bestanden formentlig allerede øget med adskillige hundrede par og er nu måske tæt på 8000 ynglepar.
De seneste tal for storkebestanden i Slesvig Holsten viser, at der i 2021 har ynglet cirka 450 par storke her hvilket er stigning på 90 par siden 2019. I Nedersaksen lige syd for Slesvig Holsten stiger bestanden endnu mere og er nu på 1800 ynglepar. Dermed overtager Nedersaksen førstepladsen over de mest storkerige tyske delstater. I nogle kommuner i Nedersaksen er bestanden af ynglepar alene i år steget med 50 %.
Og med den fortsatte øgning i bestanden, stiger trykket mod Danmark blot yderligere. Men hvor mange storkepar kan vi så forvente at få i Danmark? Selvom det som altid er svært at spå om fremtiden, kommer Hans Skov dog alligevel med et konservativt bud på, hvordan det ser ud for den danske storkebestand i 2030.
”Ser man på udviklingen i Tyskland og Holland og overfører den til Danmark, er det ikke umuligt, at vi i 2030 kan have op til 25 ynglende storkepar. Det kræver dog, at vi fortsat frigiver flere af de intensivt opdyrkede arealer og lader dem blive drevet på en mere ekstensiv måde. Her er de meget omtalte lavbundsjorde og ådale vigtige biotoper for storkenes trivsel og succes. Det er derfor vigtigt, at når de tages ud af drift, ikke får love til at gro til i et vildnis af pil og dunhammer. Det gavner kun meget få arter og tilgodeser slet ikke de truede engfugle, herunder naturligvis storken”, slutter en optimistisk Hans Skov.